SJ Feriehusudlejning er et lokalt udlejningsbureau med over 40 års erfaring og en stor trofast kundekreds. Vi udlejer omkring 600 private feriehuse i områderne Vejlby Klit, Vrist, Ferring Strand, Bovbjerg, Gjellerodde, Lemvig og mange flere. Alle vores sommerhuse er indrettet efter ejerens smag og behov. Vi kan derfor tilbyde et alsidigt udvalg af feriehuse, lige fra store poolhuse med alle bekvemmeligheder til mere enkle feriehuse.
Uanset om du trænger til et kort afbræk fra hverdagen i form af en miniferie, om hele familien skal afsted på en hyggelig påskeferie, om du søger et sommerhus til sommerferien, eller om det er en helt anden anledning, så udlejer vi feriehuse, der imødekommer alle de behov, du nu engang måtte have.
Så overvejer du at leje et feriehus i Danmark – specifikt i områderne omkring vestkysten, så står vi klar til at hjælpe dig. Tag et kig på vores mange forskellige sommerhuse, og find lige præcis den feriebolig, der passer bedst til netop dine behov.
Mange af os har barndomsminder fra ferier i et sommerhus. Vi har hver især forskellige følelser, som vi forbinder den form for ferie med. Om det er barndomsminder med ture på stranden på en bagende varm sommerdag, de lange, lyse sommeraftener på terrassen med dem, man holder af, eller om det er de råkolde, blæsende efterårsdage, hvor man kan skrue lidt ekstra op for hyggen. De fleste af os forbinder sommerhusferie med ét eller andet. Med en eller anden følelse. Med en helt speciel stemning.
Vælger du en sommerhusferie i et af vores mange huse i områderne tæt på Vesterhavet, bliver det en ferie med frisk luft i fredfyldte omgivelser tæt på de dejligste strande og den smukkeste natur.
Vi dækker områderne Vejlby Klit, Vrist, Ferring Strand, Bovbjerg, Gjellerodde, Thyborøn, Lemvig, Toftum Bjerge og mange flere.
Sommerhusferie i området ved og omkring den jyske vestkyst har længe været populært for såvel danskere som tyskere og andre udenlandske turister, og det skyldes først og fremmest den smukke natur og især det betagende Vesterhav. Samtidig er der et væld af spændende oplevelser og attraktioner, man kan udforske i de omkringliggende byer og områder.
Det kan være svært at finde tid til at besøge samtlige attraktioner på vestkysten på blot én uges ferie – eller på to uger for den sags skyld – så vi anbefaler, at I allerede på forhånd danner jer et overblik over, hvad I – baseret på egne interesser – mon kunne tænke jer at se og opleve. Du kan finde inspiration her.