Ankomst og afrejse

Ankomst

Når andet ikke er nævnt hentes nøglen hos SJ Feriehusudlejning, Strandvejen 86-90, Vrist, 7673 Harboøre.
Ved afrejse afleveres nøgle og strøm afregnes samme sted.

I tilfælde af fejl/mangler eller spørgsmål kan I altid ringe til os på telefon +45 9783 4760 eller I kan besøge os indenfor vores åbningstider. Se vores åbningstider her. Vi bestræber os på at hjælpe Jer hurtigst muligt. Således at vi hurtigst muligt kan udrede eventuelle mangler beder vi Jer være opmærksomme på disse tidspunkter. Reklamationer vedr. rengøringen af huset skal anmeldes straks ved ankomst.
På ankomstdagen kan nøglen hentes på vort kontor i Vrist indenfor vores åbningstider.

Ved ankomsten udleveres sammen med nøglen og afregningsseddel til forbrugsomkostninger samt diverse brochurer og foldere fra området.

Har I bestilt barneseng eller højstol eller sengelinned udleveres dette sammen med nøglen fra vort kontor i Vrist og skal ved afrejsen afleveres samme sted.

Skulle I ved ankomsten til huset opdage f.eks. skader på indbo eller manglende rengøring, skal dette meddeles os omgående.
Såfremt dette er umuligt, da senest inden 48 timer. Vi gør opmærksom på, at mangler og skader meldt ved afrejse ikke berettiger til afslag, erstatning mv. Mangler ved rengøring skal meddeles straks ved ankomst eller senest kl. 17.00.

Ved forsinket ankomst

Er det ikke muligt for jer at hente nøglen til det lejede feriehus indenfor vore åbningstider, befinder der sig et nøglerum til venstre for indgangsdøren til vort bureau i Vrist. I nøglerummet vil der hænge en kuvert med vejbeskrivelse, strømseddel og nøglen til feriehuset. Aflæs venligst elmåleren ved ankomsten til feriehuset. Evt. bestilt sengelinned, barneseng mv. stilles ligeledes ud i nøglerummet og I skal huske at tage det med sammen med nøglen.

 

Afrejse

Når andet ikke er nævnt skal aflevering af nøgle og afregning af strøm om lørdagen ske på kontoret: SJ Feriehusudlejning, Strandvejen 86-90, Vrist i sommerperioden mellem kl. 8.00 og 11.00 og i vinterperioden mellem kl. 9.00 og 11.00. Ved afrejse alle øvrige dage kan nøglen ligeledes afleveres på kontoret i Vrist. 

Er der bestilt rengøring skal nøglen være os i hænde senest kl. 9.30. Det er vigtigt, at disse tider overholdes, da vort personale, og i mange tilfælde husejeren, skal besigtige og kontrollere husene, således at de er klar til indflytning igen kl. 14.30.

HUSK! Hvis I har et favorithus til næste års ferie, kan I forhåndsreservere huset. Optionsbevis medgives med det samme. Den endelige faktura fremsendes til foråret, når ejerens ønsker for udlejning foreligger.

Forbrugsafregning

Betaling for strøm og lignende sker samtidig med nøgleaflevering efter SJ Feriehusudlejnings gældende priser. Ved afrejse udenfor vor åbningstid bedes I venligst aftale nærmere inden afrejsen. I forbindelse med aflæsning af el-måleren gøres opmærksom på, at alle tal på el-måleren er fulde kilowatt, og derfor skal medtages.
Depositummet kan ikke benyttes til modregning af energiforbrug på afrejsedagen. Det betalte depositum bliver overført til Jeres konto ca. 14 dage efter lejemålets ophør såfremt der ikke er nogle bemærkninger.

 

Rengøring

Huset skal, hvis der ikke bestilles rengøring, efterlades opryddet og rengjort. 
Læs mere om rengøring.

Rengøring kan mod betaling bestilles på vores kontor dog senest onsdag før afrejse - husk dog venligst, at rengøring af køkkenredskaber og tømning af opvaskemaskine ikke er indbefattet af en bestilt rengøring.