Sommerhuse med gratis trådløst internet

Spar på jeres kostbare ferietid - og få et hav af informationer

Ferie ved sand, strand og vand, frisk luft, klitter og bølger rimer for de fleste mennesker som regel ikke på internetsurfing, når der står ferie på programmet. Ferie er for de fleste folk lig med en intention om at lade skærmen og internettet holde en parallel ferie derhjemme eller på arbejdet, så man selv kan koble af. Bogstavelig talt. Sådan er virkeligheden desværre ikke altid, derfor er det en fordel at kunne komme online for bl.a. at tjekke mails. 

Dog er visheden om at være forbundet med alverdens informationer efter behov en skøn ting at have i baghovedet. Og ikke mindst tryg. Skal I finde en udflugtsrute på Kraks? Se hvad der sker i lokalområdet? Blive glædeligt overrasket over, hvordan badevejret bliver i morgen? Finde et telefonnummer ned til den lokale fiskehandler - eller Tante Tut? Og hvad var det lige opskriften på den gode sommersalat var? 

Og selv om du er kommet for at svømme og surfe i bølgen blå, er det nu meget rart også at kunne surfe en smule nyheder på nettet. Bare for at sikre sig lidt digitale avisnyheder fra verden udenfor, mens I nyder jeres ferie sammen. 

Så er trådløs internet en guldgrube af informationer, som sparer jeres kostbare fritid i feriehuset. Ingen ledninger og mas med stikkontakter. 

Skulle badevandsbarometeret være nede på nul og ungernes udfoldelsesmuligheder udendørs ligeså, er netadgangen måske lige netop den livline til spænding, leg og sjov, der bevarer idyllen og det harmoniske samvær på en regnvejrsdag. Det er valgfrit og ganske gratis - så bare log på. 

Sommerhuse med gratis trådløst internet