Aktiv ferie i fantastisk natur
Gjellerodde ligger imellem Vesterhavet og Limfjorden i en karakteristisk og meget afvekslende natur.
På en spadseretur langs stranden kan du f.eks se sportssejlere, fiskekuttere og fragtskibe. Ved søerne og stranden har du mulighed for at se mange forskellige fuglearter. Stranden er et paradis for børn, her er uanede mængder af sand, og vandet indbyder til badning. En spadseretur langs stranden om aftenen er en uforglemmelig oplevelse.
Ferie i Gjellerodde i et feriehus byder både på afslapning og aktiviteter - kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan opleve og lave i Gjellerodde. Området er fantastisk smukt, og feriehusene ligger næsten alle med en udsigt over enten Limfjorden eller området.
Vandsport i alle afskygninger vinder mere og mere popularitet i hele Danmark, og især på Vestkysten er vind- og vandforholdene ideelle til mange forskellige former for vandsport. Gjellerodde ligger ud til Limfjorden, hvor vandene er mere rolige, og derfor er perfekte til begyndere og de, der gerne vil starte stille ud. Hvis surfing, SUP og andre vandsportsgrene er en fastgroet del af dig, og du gerne vil udfordres, så ligger Gjellerodde ikke langt fra Vestkysten. Her kan du finde gode vinde og perfekte bølger, der kan give dig en oplevelse, der kan sammenlignes med internationale oplevelser. Hvis I søger at leje udstyr eller få et kursus i vandsport, så er det muligt igennem Spirit Surf.
Børn og voksne kan alle glæde sig til et besøg i Mønsted Kalkgruber. Det er en oplevelse, der tager jer med ned i dybet igennem små gange og store grotter, og hvor der især om vinteren er stor mulighed for at møde en overvintrende flagermus på jeres vej. Når I ankommer til gruberne, kan I hoppe på et tog, der fører jer ned i dybet og til det inderste af gruberne. Den tager jer forbi underjordiske søer, og I får fortalt vilde historier undervejs. Af hensyn til de dyr, der går i hi i gruberne, kører toget kun fra medio maj til medio august. I kan komme til Mønsted Kalkgruber på ca. 1 time fra de fleste af vores feriehuse. Læs mere om åbningstider og få mere information om dyreliv og oplevelser lige her.
Kom med ud på vandet og find selv den luksuriøse spise, østers! De fine kokke og restauranter sværger til østers, når det hele skal være lidt finere, og vi er også glade for at være de heldige naboer til Limfjorden og dens fantastiske lækre østers. Jyllands Akvariet afholder fra september guidede ture ud i fjorden på jagt efter de eftertragtede østers. På turene kan du komme helt tæt på delikatessen og endda få mulighed for at smage en helt friskfanget østers. Du kan booke din tur her, hvor du også kan finde meget mere information om turene.
Der er rigtig mange gode grunde til at vælge at holde din ferie ved Gjellerodde. Den helt åbenlyse grund er den fantastiske strand og feriefølelsen, der vil sidde i dig i lang tid efter din ferie. Naturen omkring Gjellerodde er så fantastisk og alsidig, at den helt kan tage pusten fra en og blive ved med at give nye og overraskende oplevelser i løbet af hele ferien. Børn og voksne i alle aldre vil elske at komme på besøg i Gjellerodde, og når I kommer hjem vil I sikkert løbe til tasterne for at booke jeres næste ferie - og så står vi klar til at byde jer velkommen igen.
Se herunder gode grunde til at besøge Gjellerodde og skynd jer at bestille ferie her, så I selv kan opleve den skønne feriestemning, den smukke natur og den flotte badestrand.
Hvis du og din familie elsker vand og strand, så skal I se nærmere på vores huse, der ligger tæt på vandet. Hos os er vi velsignet med en beliggenhed, der giver os mulighed for både at udleje feriehuse tæt på Vesterhavet og tæt på Limfjorden. De to vande ligger så tæt på hinanden, men er lige så forskellige som dag og nat. Fjorden er stille, men kan være plaget af stormfloder, da vandet ikke så nemt kan forlade fjorden igen. Modsat er Vesterhavet til tider meget iltert, og så forandrer det sig hele tiden. Det kan stige og falde, og derfor kan strandene også ændre sig fra dag til dag hele året rundt. Uanset om i befinder jer øst eller vest, så er der let tilgængelighed til vandet, og jeres ferie kan være præget meget af oplevelser ved vandet, hvis I ønsker det. Se et udvalg af vores feriehuse tæt på Vesterhavet lige her!
Når rammerne er gode, er grundlaget for godt indhold lagt. Derfor arbejder vi hele tiden for at renovere vores huse, så de er i bedste stand til alle vores gæster, og I dermed kun skal fokusere på at hygge jer på jeres ferie og skabe gode ferieminder. Når de praktiske ting spiller på ferien, så er det bare meget nemmere at læne sig tilbage og nyde alle de gode oplevelser, uden at skulle bekymre sig om mangler og fejl på huset. Vi har et stort udvalg af nye og nyrenoverede sommerhuse, som vi lejer ud, og du kan læse meget mere om dem og booke dem til jeres næste ferie lige her!
Om I holder jeres ferie tæt på vandet, i et nyrenoveret sommerhus eller i et af vores mange andre hyggelige feriehuse, så er I i hvert fald tæt på den ultimative feriefølelse, når ferien går til Vejlby Klit og omegn. Her er der mulighed for at besøge Ferring Sø til en fisketur eller hoppe i bølgen blå i Vesterhavet. Naturen er fantastisk, og Vejlby Klit er generelt en perle i det danske land, der åbner sine hvide sandstrande og sine naturoplevelser op for sine besøgende året rundt. Der er ikke langt til indkøb og andre nødvendige ting til ferien. Oplevelser, aktiviteter og attraktioner ligger nærmest side om side i de omkringliggende byer, så I kommer ikke til at kede jer på en ferie i Vejlby Klit.
Strandvejen 86-90, Vrist
7673 Harboøre
Danmark
+45 97 83 47 60
sj@feriehusudlejning.dk
Her får du tilbud,
konkurrencer, tips til
rejsen og sjove historier.
© SJ Feriehusudlejning | Cookies & Forbehold | Privatlivspolitik